Skift layout. Tast aldrig karrieren om

En CV-skabelon sælges som regel på udseendet. Det giver mere mening at tænke på den som et sæt pladser: en A4-side delt op i rækker og spalter, sektioner sat ind i dem, og en startregel for, hvor meget af hver sektion der er plads til. Det er værd at sige ligeud, hvor grænsen går mellem skabelonens beslutninger og dine.

Det står skabelonen for

• Sidestørrelse, margener og afstandene mellem rækker og sektioner.
• Typografi — de størrelser, vægte og afstande, der bruges til overskrifter, brødtekst og datoer.
• Hvilke sektioner der overhovedet optræder, og hvilken spalte hver af dem ligger i.
• Hvilke felter på en post der bliver printet: en stillings titel, arbejdsgiver, datoer og sted — eller kun nogle af dem.
• Hvor mange poster en sektion viser fra start, og hvor mange punkter den beholder pr. post — et udgangspunkt, ikke et loft.

Det står du for

• Hvilke af dine poster der vises, og i hvilken rækkefølge.
• Hvilke punkter der overlever på hver post — et udtrykkeligt valg går forud for skabelonens standardgrænse.
• Hvor mange poster en sektion viser, og hvor mange punkter den beholder pr. post: hver sektion har skydere, der hæver eller sænker skabelonens starttal for netop dette CV, så langt dit eget indhold rækker.
• Hvilke sektioner du lader stå tomme. En sektion, hvor intet er synligt, falder væk fra den printede side i stedet for at efterlade en overskrift uden indhold.

Det sidste betyder mere, end det lyder til: en skabelon, der kan rumme et dusin sektioner, er ikke det samme som et CV med et dusin sektioner i. Du er ikke forpligtet til at fylde pladserne ud.

Når en skabelon er et dokument, er formatering og indhold én og samme ting: udskifter du det ene, udskifter du det andet, og skifter du mening om et layout, skal CV'et bygges op forfra.

Her bliver de to skilt ad undervejs. Dine valg — hvilke poster der er skjult, den rækkefølge du satte dem i, hvilke punkter du beholdt — bliver læst ud af det gamle layout og lagt ind i det nye igen, matchet på sektion frem for på interne id'er. Designet kommer udelukkende fra den skabelon, du er flyttet over på.

Når den nye skabelon har færre sektioner

Flytter du fra et fyldigt layout til et enklere, der ikke har plads til for eksempel anerkendelser, går det arbejde, du har lagt i den sektion, ikke tabt: det bliver lagt til side og sat tilbage, hvis du senere flytter til en skabelon, der har sektionen igen.

Et enklere layout starter til gengæld med at vise mindre. Åbner det nye layout med tre pladser til erfaring, og har du syv stillinger, bliver fire af dem ikke længere printet. Intet bliver slettet, og intet presses ind igen af sig selv — hæv sektionens skyder for poster, indtil de stillinger, du vil have med, er tilbage, sæt dem i en anden rækkefølge, eller flyt til et layout, der som standard har mere plads.

Ingen skabelon kan certificeres som kompatibel med et rekrutteringssystem — på engelsk et applicant tracking system, forkortet ATS — hverken her eller andre steder. Arbejdsgivere kører mange forskellige systemer, sat op på hver sin måde, og hvordan netop det system, der læser din ansøgning, tolker eller rangerer et dokument, er ikke noget, en ansøger kan slå op; et mærke, der påstår andet, hævder noget, udstederen ikke kan efterprøve.

Det, man kan ræsonnere om, er snævrere: hvordan et layout påvirker den fil, en maskine læser.

Læserækkefølgen er den egentlige risiko

En PDF gemmer tekst i den rækkefølge, den blev tegnet i, ikke i den rækkefølge et menneske læser den. uvero.me møder det problem fra den anden ende: produktet importerer selv CV'er, og læser man tegnestrømmen i et CV med to spalter, flettes spalterne sammen linje for linje — kompetencer fra sidespalten lander midt i en jobbeskrivelse. Om en parser kan rede det ud, er en egenskab ved parseren, og du får ikke at vide, hvilket system arbejdsgiveren kører.

Et layout i én spalte tager spørgsmålet af bordet. To spalter er ikke en katastrofe — de er almindelige, og et menneske læser dem fint — men det er det layout, der har størst risiko for at komme forvansket frem.

Tekst, der bliver ved med at være tekst

Den printbare side gengives som almindelig tekst og printes af din browser; den bliver ikke gemt som et billede. PDF'en indeholder derfor tekst, der kan markeres, og ikke et billede af tekst — og det er netop det, en parser læser mest pålideligt, og det, en scannet side eller en side eksporteret som billede ikke giver den. Ud over det: hold opsætningen enkel — genkendelige sektionsoverskrifter, datoer dér, hvor man forventer dem, og oplysningerne i den rækkefølge, en læser ville lede efter dem i.

Tilpasser du et CV til et jobopslag, bliver scoren beregnet ud fra det, CV'et rent faktisk printer — de sektioner, skabelonen placerer, de felter, den printer, de poster, der er tilbage efter sektionens antal synlige poster og det, du har skjult, og de punkter, der er tilbage efter beskæringen.

To skabeloner kan derfor give forskellige scorer på den samme karrierehistorik og det samme opslag. Et punkt, som et strammere layout skærer væk, tæller ikke længere som belæg, for set fra læserens side står det der ikke.

Flytter scoren sig efter et skabelonskift, så se først på, hvad der holdt op med at blive printet, frem for på formuleringerne. Det omvendte gælder også: et mere rummeligt layout opfinder ikke nyt belæg — det lader bare mere af det, du allerede har skrevet, nå frem til siden.